1.1            Regulativ for Farsø Vandværk a.m.b.a

Dette regulativ er udfærdiget af Farsø Vandværk. Regulativet er godkendt af kommunalbestyrelsen/byrådet i Vesthimmerlands Kommune den 26-11-2020. Regulativet udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen og er tilgængeligt på vandforsyningens hjemmeside, hvorfra det kan downloades.

 

1.1.1          Regulativet

Dette regulativ er udfærdiget i medfør af § 55 i vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018.

 

1.1.2          Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag

Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag er i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 53, stk. 1.

 

1.1.3          Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug

Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 5 og 6.

 

1.1.4          Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten

Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 57, stk. 2 og § 29, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 524 af 1. maj 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 7.

 

1.1.5          Installationsarbejder

Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 30 af 11. januar 2019 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet (autorisationsloven).

 

1.1.6          Målere – størrelse, placering, kontrol og indgreb

Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 582 af 28. maj 2018 om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas el eller varme og bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling.

 

1.1.7          Brandtekniske foranstaltninger

Bestemmelserne om brandtekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse 314 af 3. april 2017 (Beredskabsloven).

 

1.1.8          Morarenter

Bestemmelser om morarenter er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).

 

1.1.9          Inddrivelse af restancer

 

1.1.10       Vandafgift

Bestemmelser om afgifter for vand er i overensstemmelse med lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse 962 af 27. juni 2013 (vandafgiftsloven).

 

1.1.11       Vandselskaber

Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 52 af 23. januar 2020 om vandsektorens organisering og økonomi-ske forhold (vandsektorloven).

 

1.1.12       Ejer og bruger

I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når en bestemmelse ikke specifikt angiver, at ejerlejlighedsforhold eller specielle forhold, som nævnt i punkt 14.1, også er omfattet af den pågældende bestemmelse.

 

For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser.

 

Ved betegnelsen bruger forstås en person, som ikke ejer den til vandselskabet tilsluttede ejendom, men er den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed eksempelvis lejeren af en lejlighed, beboeren af en andelslejlighed eller anden ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.

Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19.

 

1.1.13       Ejendom

Medmindre andet fremgår af regulativet, forstås ved en ejendom, et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Se udstykningslovens § 2, lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018 om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven).

 

Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet.

 

Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom.

 

1.1.14       Ejerens underretning til brugere

Ejeren af en ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for vandforsyningen, jf. dog 9.13.

 

Find hele regulativet her